Metodik

Tag kontrol

Al coaching med mig handler om at du tager kontrol over dit liv. Og skaber dét liv, du dybest set ønsker – både professionelt og privat. Med indre fred og naturlig autoritet. Uanset om det handler om, at du er på toppen af din karriere, blevet forfremmet til en ny, krævende rolle, er ved at afhænde noget bestående, eller har brug for at skabe større klarhed og forandring i dit liv. Fordi du har været i den samme rille lidt for længe. Det er tid til noget nyt. Også selvom du ikke véd, hvordan du mere præcist skal komme videre. Jeg laver rammen, så du kan koncentrere dig om indholdet.

De 3 byggeklodser til forandring

Når vi arbejder sammen, starter vi altid med at du bliver bevidst om dit fundament: Hvad er din baggrund? Hvad har bragt dig dertil, hvor du er i dag? Dine værdier, dine talenter, din historie. Din røde tråd. En anden væsentlig del er dine tanker: Hvad er de optaget af idag? Hvordan påvirker de dig? De tanker du tænker hver dag, påvirker dit humør og din energi. De skal bruges bevidst og i tjeneste for dét, du ønsker.

Hvad skaber DIN energi? Du lærer at lytte efter dét, der egentlig ’kalder’. Måske dybt indefra. Måske et andet sted fra. Gennem samtale lover jeg dig, at du får øje på, dét som er det væsentligste for dig. Du lærer at træffe beslutninger ud fra din dybere intuition, og du gør dine ønsker og intention tydelig. Når du gør dét, skaber det klarhed. Det er den klarhed, der skaber din handlekraft og naturlige autoritet. Og det smitter. Både dig selv og andre.

Du skaber fremtiden nu. Dit momentum. Du har altid en plan, som vi laver sammen. Nogen gange er den mere tydelig end andre. Men den er der. Så véd du, hvor du skal fokusere og eksekvere. Du får sparring undervejs og inspiration til også at inddrage dit netværk om nødvendigt. Eller at gøre ting udenfor din umiddelbare komfort-zone, som bringer dig et stort skridt fremad; ting du ikke selv ville have valgt, hvis ikke jeg havde udfordret dig til det.

Sagt på en anden måde - i oversigt:

Forstå dig selv – FUNDAMENT:

  • Genbesøg din fortid. Forstå hvad du har skabt indtil i dag, og hvordan

  • Forstå dine styrker. Og hvor både de og dine værdier kommer fra. De viser vejen frem

  • Hvor er din energi i dag? Forstå hvordan dine tanker afgør dine følelser. Find de tanker, du oftest tænker og hvordan de påvirker dig.

 Find din energi – ENERGI

  • Hvad kalder egentlig? Lær at lytte efter dét, som kalder indefra. Når du lytter efter din krop og sjæl, får du svarene.

  • Energi og handlekraft bliver skabt ud af din indre klarhed. Dermed skaber du energien til forandring – og får kontrollen tilbage i dine hænder

  • Slip dine uvaner. Uanset om de kommer indefra eller bare er dårlige vaner, så skal du gøre op med dem. Knæk koden og sig farvel, hvis ikke de giver energi.

 Skab momentum - MOMENTUM

  • Lav din masterplan. Find de 2-3 afgørende vaner, der gør hele forskellen.

  • Afprøv og observér effekten. Læg mærke til, hvordan både du selv og andre har det – nu.

  • Hold dit fokus og din prioritering. Også når du bliver distraheret af hverdagen.